KLMAIL.DK

 


LIVET I MIN HAVE

 


SORTERNE

 


ROSENGLÆDER

 


DYRKNING

 


ROSENDAGBOG

 

 

Du er også velkommen til at sende mig en mail hvis du skulle ønske at kontakte mig.

kontakt@klmail.dk

 

 

Mine bedste Links

 


Skøn havebolg for de haveglade. Massere af tips, triks og vidunderlige billeder

 

 


Havenyt.dk -
God All-round haveside

 

 


Salg af alverdens frø

 

 

   

 

Jeg har besluttet at jeg skal have et rosenbed!

 

Nu har vi efterhånden haft vores have i 12 år – og jeg har aldrig rigtig været den store rosen fan. Men de senere år har jeg fået øjnene op for deres pragt, og har gået og leget med tanken om et rigtigt rosenbed.. For et par år siden plantede vi 4 rosenplanter i forhaven – og i år kom de i gang. Dvs. det er nu mest den ene af dem som sommeren igennem har blomstret igen og igen. Jeg har plukket buketter til den store guldmedalje – og duften. Bare helt vidunderligt.

Så nu har jeg fundet en plads i haven hvor jeg vil plante mine roser. Først måtte jeg dog rokere en hel del om, for at rydde bedet.. Bl.a. har jeg måttet flytte alle mine krydderurter, min hibiscus og diverse stauder. Jeg tror de alle er kommet et godt sted hen.

Bedet er ca. 2 x 2,5 meter + en vinkel på ½x2 meter.

 

Valget af Roser!

Se DET viste sig at være svært. Den eneste jeg viste jeg SKULLE have var ”Blue Moon”. Jeg er felt pjattet med den sarte lyslilla farve, som nærmer sig sølv. Så opgaven lå i at finde roser som ville passe sammen med den. Og jo mere jeg læste og undersøgte – jo sværere var det at skulle vælge. Der findes jo et hav af vidunderlige roser.

Der var yderligere 2 krav – de skulle dufte og være remonterende. Jeg vil have et blomsterflor hele sommeren.

Her gik der så ikke længe før jeg faldt over de engelske roser. Den overdådighed man finder her er jo helt ekstremt. For mig har disse fyldte roser dog aldrig helt været det jeg forstod ved en ”rigtig” rose. For min har det altid været thehybriden der har været synonym med en rose. Men efter at have set Austins roser er jeg SOLGT. Men der er også plads til nogle af Poulsens vidunderlige roser.

 

Jeg har valgt at købe 2 af hver. Der står at man skal sætte dem i grupper på min. 2-3 for at få det fulde udbytte. Men da bedet ikke er stører, og jeg ikke har kunne begrænse og endt med 8 sorter.

Du kan se hvilke jeg har valgt hereller oppe under sorter

 

Fyldet!

 

Planen er så at jeg vil sætte diverse stauder imellem, for at fremhæve og løfte mine roser. Her har jeg endnu ikke helt besluttet hvilke. Men umiddelbare valg ville jo være Lavendler og Brudeslør. MEN jeg er ved og undersøge om ikke der skulle være nogle lidt andre, og lidt mere anderledes planter som ville se godt ud i bedet. Har også læst at jeg ikke må plante dem ud før end bedet har stået et år. Roserne skal have lov til at få ordentligt fat først.

 

Men jeg overvejer flg.:

Porcelænsblomster (Måske som kant hele vejen rundt)

Violfrøstjerner

Lavendler

Brudeslør

 

Rosendagbogen!

 

14 Juni 2010

Roserne i de sidste par mdr. (Som man kan se varer det nu ikke længe før de første springer ud - håber jeg)

 

 

10 April 2010

Roserne i forhaven har jeg nu beskåret.Men jeg har endnu ikke gjort noget ved dem i mit nye rosenbed. Det ser ud til at rosen "Joey's", som jeg har haft i krukke, ikke klare den. Den ser meget sølle ud. Jeg har dog besluttet at give den en ugestid mere før jeg smider den ud.

 

31 Marts

Så er der virkelig kommet liv i roserne...

 

28 Marts 2010

Så er vinterdækkenet blevet fjernet, de fine plantesten er lagt og der er blevet gødet. Desværre er der en del af dem som har fået en ret hård medfart da manden malede huset. Flere af grenen et knækket - men jeg håber det går alligevel.

Jeg kan da også se at de alle ser ud til at have overlevet - der er små skud på dem alle sammen. Nej hvor jeg glæder mig.

 

7 Marts 2010

Så har jeg fået lavet mine navneskilte til roserne. Bare sneen dog snart var væk så jeg kunne få lagt dem ud...

 

5 Marts 2010

Nu er de så småt ved at titte frem over sneen. Håber at frosten ikke bliver helt så slem fremover.

 

Januar 2010

Mine nye roser været dækket af et pænt lag sne. Håber at det har været nok til at beskykke dem. Lige før nytår fik jeg dækket af med yderligere gran, og ikke længe efter kom al sneen.

 

26 November 2009

Skal huske at jeg skal købe ekstra gran ind - så jeg kan bruge det til at vinterdække de af mine roser som er lidt sarte. Bare det snart var juni, så jeg kan se hvordan mit bed kommer til at se ud.

 

22 Oktober 2009

Ja så fik jeg sat de sidste - og så er det kun og vente.... (Lige nu er der MEGET lang tid til sommer)

 

21 Oktober 2009

SÅ er de ENDELIG kommet. Da jeg kom hjem fra arbede igår lå der en, faktisk ikke særlig stor, pakke til mig. Så jeg måtte jo straks ned til planteskolen og købe rosenjord så jeg kunne få mine roser i jorden. Jeg fik sat roserne i en spand med vand - og gik så ellers igang med at grave huller. Men desværre er årstiden sådan at det bliver ALT for hurtigt mørkt! Da klokken var lidt i 7 kunne jeg ikke se en ½ meter frem. Så jeg har kun fået sat den bagerste række. (6 stk). Isabella Roselini, Rhapsody in Blue og Ingrid Bergman.

Så i aften når jeg kommer hjem må jeg ud og sætte resten. Måske man kunne slippe afsted lidt før fra arbejde?!

 

 

Ældre indslag findes i "Rosendagbogen" 

 

 

klmail.dk © 2009